Søg
Close this search box.

Grøn strategi

CO2-neutral Kolding Havn 2030
Vi har en ambitiøs grøn strategi med målet, at Kolding Havn er CO2-neutral senest i år 2030 – gældende for både administration og drift, herunder vores store havnekraner. Se dokument nedenfor.

Syv indsatsområder i den grønne strategi

Vi har defineret syv indsatsområder for at nå målet i den grønne strategi – de vigtigste er “Fra sort til grøn energi”, fx med biodiesel og indkøb af vindmøllestrøm, “Landstrøm til skibe” samt “Fortsat elektrificering”, herunder af havnekranerne.

Årligt klimaregnskab som dokumentation

Samarbejde med havnens virksomheder

Kolding Havn har etableret et samarbejde med havnens virksomheder, hvor vi indsamler data til et samlet, årligt klimaregnskab for hele havnen. Havnens virksomheder har en naturlig interesse i den grønne udvikling – dels ud fra energi- og miljøhensyn, dels ud fra konkurrencehensyn. Det er ambitionen at tiltrække flere virksomheder til havnen med en “grøn” profil, herunder foretagender indenfor den cirkulære økonomi, fx med recycling eller upcycling af materialer, eventuelt ud fra affaldsprodukter.

Favorabel pris til grønne skibe

Som en del af den grønne strategi belønner Kolding Havn skibe med en grøn profil – det sker med en lavere skibsafgift for skibe, som er registreret i Environmental Ship Index (ESI) med en score på 30 points eller højere.

Se den grønne strategi i Pixi-udgave via dette link – Se den grønne strategi (PDF)

Inden du fortsætter...

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og vær først til at få et samlet overblik over havnens aktiviteter