På Kolding Havn ombygger vi et areal, som bl.a. skal bruges til recycling materialer – målet er at minimere støv og støj under den fremtidige håndtering af gods på arealet, ligesom indkig fra byen til arealet minimeres.
Ombygning af arealet sker i perioden: 18. oktober til 12. november 2021 – hvorefter vi forventer at være færdige.
Vi bygger i tidsrummet kl. 7.00 til 18.00 på hverdage. På omkring 12 dage i perioden vil der være ekstra aktivitet med forventede lyde fra havnen – det er, når entreprenøren vibrerer/rammer spunsvæggen ned, som udgør afskærmningen af arealet.
Vi håber på din forståelse for vores aktiviteter med byggeriet ved Sdr. Havnegade 29, Kaj 27 – med de forstyrrelser, der måtte være med byggestøj og eventuelt støv. På havnen glæder vi os til at tage et helt moderne anlæg i brug – så vi kan reducere støj og støv til gavn for naboskabet i fremtiden.
Med venlig hilsen
Kolding Havn
Niels-Christian Porskjær, Port Facility Manager og projektansvarlig for byggeriet.
Mobil: 2121 2552