Rekord på rekord for 2024 og start af 2025
Første regnskabsår 2024 med Kolding Havns nye strategi ”Bæredygtig Kurs” viste sig at blive et år med den største godsomsætning siden 2017 og bedste toplinje nogensinde. Samtidig har havnen sat fokus på det grønne område ved både at igangsætte egne aktiviteter samt også udvikle flere grønne løsninger i samarbejde med havnevirksomhederne.
Med en stigning i godsomsætningen fra 1 mio. ton i 2023 til ca. 1,3 mio. ton i 2024 – en stigning på ca. 30% – og en stigning i omsætning fra 31,3 mio. i 2023 til 39,5 mio. kr. i 2024, har Kolding Havn ikke bare leveret solid vækst, men resultater i top for både omsætning i kroner og i ton. Den flotte vækst kommer i et år, hvor Kolding Havn har lanceret en ny forretningsstrategi med navnet ”Bæredygtig Kurs”.
”Det er ikke tilfældigt, at vi lander flotte resultater i det første år for vores nye forretningsstrategi. Den har sat en klar kurs for havnens fortsatte udvikling, både som forretning og samfundsaktør, og det er med til at løfte vores resultater hele vejen til en solid bundlinje på 8,1 mio. kr.,” siger Birgitte Munk Grunnet, som sidder for bordenden i havnebestyrelsen og er første viceborgmester i Kolding.
Strategien har også sat fokus på at gøre det grønne område til en del af havnens naturlige profil. Der er både egne aktiviteter, men også løsninger i et fællesskab med virksomhederne på havnen, som kan nedbringe udledning eller på anden måde gavne miljøet, som f.eks. recycling. Den tiltagende elektrificering af havnens køretøjer, maskiner og kraner er endnu et eksempel på en grønnere profil.
Forrygende start 2025
Efter et meget tilfredsstillende regnskabsår 2024, kiggede vi forhåbningsfulde ind i 2025, hvor forventningen var og er en stabilisering af godsomsætningen på et fortsat højt niveau. Det hårde forarbejde er gjort, bl.a. med en endnu bedre udnyttelse af havnens arealer til kortere lejemål.
Januar 2025 blev den største måned nogensinde i havnens historie med en godsomsætning på hele 172.833 tons og den netop afsluttede april måned blev den bedste april i 10 år. Med resultaterne for de første fire måneder og med mange positive meldinger fra havnens aktører, kigger vi frem imod endnu et regnskabsår, hvor aktivitetsniveauet fortsat vil være højt.
Klimasikring – indsats mod højvande på sydsiden

Der har i nogen tid været arbejdet med et alternativ til Watertubes til sikring af den sydlige kajstrækning – og løsningen er simpelthen en blivende mur på størstedel af strækningen samt skotter af aluminium på en mindre del ved det inderste af havnen og over Jens Holms Vej frem mod Godset. Anlægsarbejdet er igangsat og skal tidsmæssigt følge pumpe-/sluseprojektet, der estimeres at stå færdigt pr. november 2025. Der sikres mod højvande op til 2,50 m over dagligt vande, hvilket vil sige en mur, som varierer fra 60 til 110 cm over kajen på strækningen med permanent afskærmning.
For de nordlige kajarealer, som typisk ligger højere end de sydlige, arbejdes der på løsninger, som også i høj grad bygger på fast installerede barrierer for vandmasserne.
Informationsmøde om ”Havnekvarteret”
Kolding kommune og Kolding Havn inviterede havnens interessenter til et informationsmøde d. 30. april om planerne for et stort område, som efterhånden har fået navnet ”Havnekvarteret”, samt om førnævnte højvandssikring af den sydlige side af havnen.

Anledningen for mødet var, at kommunen i 2024 begyndte en helhedsplanlægning af både ”Havnekvarteret” og ”Stationskvarteret”, hvor målsætningen udtrykkes som:
”Det overordnede mål med planlægningen er, at man i fremtiden oplever Havnekvarteret og Stationskvarteret som attraktive og dynamiske områder der skaber en god sammenhæng mellem byen, havnen og fjorden, både visuelt og funktionelt. For at opnå dette vil planlægningen blandt andet fokusere på, at udvikle karakterfulde byrum som tiltrækker mennesker og byliv, at skabe bedre forhold for bløde trafikanter, og at integrere klimatilpasning og prioritering af områdets grønne og blå elementer.”
Der var fra havnens virksomheder og øvrige interessenter stor interesse for mødet, hvor kommunens forvaltning, repræsenteret ved Plan og Byg fremlagde de overordnede planer. Det mest interessante for tilhørerne var nok, at der i fremtidsplanerne ikke indgår boliger på de arealer, hvor der i dag er havnedrift. Der er fortsat planer for andre former for byrum, f.eks. grønne arealer og måske steder til pop-up events, hvor bylivet kan udfolde sig.
Der er efter mødet kommet mange positive tilbagemeldinger fra de mange deltagende blandt havnens interessenter.
Ny kran i samlesæt via Tyskland
Vi har indkøbt vores Mantsinen 140 kran nummer tre – de velkendte røde mobilkraner, som ses i indsats til hverdag på havnen. Den nye kran er, ligesom tvillingkranen Bastian, af hybridtypen, som kan køre både ren el-drift og ren dieseldrift – det sikrer maksimal fleksibilitet sammen med muligheden for at køre på vindmøllestrøm på den sydlige kaj via landstrømsanlægget til skibe og kraner.

De to første røde kraner blev sejlet direkte fra Finland til Kolding Havn – hvorfor ankommer kran nummer tre så på lastbiler med specialtransport fra Tyskland? Forklaringen er den enkle, at kranen har været anvendt som udstillingsmodel på den store Bauma 2025 messe i München, hvor havnedirektør Heino Svenningsen symbolsk fik overrakt nøglerne til kranen.
Kranen forventes samlet, testet og formelt overleveret i løbet af uge 19 og 20, så den er tæt på at være klar til indsats.
Skrevet om Kolding Havn
Flemming Nør-Pedersen, Viceadministrerende direktør i Landbrug & Fødevarer, Bøje S. Kjær, Koncerndirektør i DLG Danmark og Jens Toft, Logistikdirektør i Danish Agro a.m.b.a. skriver i et læserbrev d. 23. april 2025 i JydskeVestkysten:
”En hyldest til Kolding Havn
Danmarks historie er tæt forbundet med havnene, der har skabt den handel, der er grundlag for vores velstand og levestandard frem til i dag. Dette kan spores tilbage til vikingernes handelsruter, der banede vejen for kontakt med omverdenen, og spejles til nutidens specialiserede fødevareklynge, der producerer fødevarer til mennesker i hele verden. Netop her er havnene en livsnerve i vores erhverv – bindeleddet, der fortsat forbinder os med omverdenen og sikrer Danmarks position som en førende landbrugs- og fødevarenation.
I den danske fødevareklynge eksporterer vi omtrent 3/4 af det, vi producerer. Det gør vi, fordi vi er blandt de mest effektive fødevareproducenter i verden, og har specialiseret os i produktionen og forarbejdningen af landbrugsvarer – med input fra hele verden. Det er denne tradition, som stolte danske virksomheder som grovvare-selskaberne Danish Agro og DLG i dag viderefører. Og det gør de i høj grad igennem Kolding Havn.
Havnen understøtter fødevareklyngen og fungerer som en økonomisk forstærker for fødevareklyngen. Den er vores port til resten af verden, og en stolt og stærk havn som Kolding Havn giver os et afsæt til at omsætte århundreders handelstradition til helt konkret handle med omverdenen, som derved sikrer vækst og arbejdspladser i og omkring havnen. Dermed er Kolding Havn et afgørende bindeled mellem dansk landbrug og de internationale markeder, der samtidigt gavner Kolding, fødevareklyngens virksomheder og de byer og landdistrikter, vi producerer i.
Selvom havnen til tider er genstand for politisk diskussion, så bidrager havnens liv og handel til vækst og glæde andre steder i byen. Kolding Havn en vigtig virksomhed og arbejdsplads, der tjener penge til byen, men det er i endnu højere grad en facilitator for andre virksomheder, der som Danish Agro og DLG bidrager til beskæftigelsen og velstanden, netop fordi vi har en havn. En by i vækst har brug for stærke arbejdspladser, der kan holde byen i gang og skabe den vækst og ro, som velstand i dag også er. Havnen og landbruget er en motor for netop dette. Går motoren i stå, smitter det af på hele byens liv og muligheder.
Kolding Havn er dog langt mere end økonomi og arbejdspladser. Havnen er et forbillede for den bæredygtige udvikling. Søtransport er den mest miljøvenlige transportform, og som EcoPorts-certificeret havn lever Kolding Havn op til de højeste miljøledelsesstandarder i verden. Ved at transportere vores produkter over kajen, er vi sammen med Kolding og byens havn med til at reducere Danmarks samlede klimaaftryk.
At bevare og udvikle Kolding Havn er ikke blot en investering i Danmarks og Koldings handelsinfrastruktur her og nu. Det er også en investering i bæredygtig udvikling af området omkring Kolding, der kan sikre liv og vækst i mange år frem. Ligesom vi i århundreder har levet af at handle med omverdenen, skal vi det også i fremtiden. For det er sådan vi har skabt et så rigt og trygt land.
I en tid med stor usikkerhed, og hvor forsyningssikkerhed igen er kommet på dagsordenen, er det ikke givet af sig selv. Derfor skal vi værne om Kolding, vi skal værne om vores arbejdspladser og vores virksomheder, og det gør vi ved at værne om Kolding Havn og al den gavn, den giver”.
Klip fra Altinget – med citater fra transportministeren:
Regeringen udskyder havneudspil til efter sommerferien
Både regeringens havnestrategi og listen over nationale interesser i havnene er forsinket til efter sommerferien, siger transportminister Thomas Danielsen.
Regeringens strategi for at skaffe private penge til havnene er forsinket til efter sommerferien.
Det samme er regeringens liste over nationale interesser i havnene, der kan begrænse kommunernes muligheder for at frasælge havneareal til eksempelvis boliger.
“Arbejdet med havnestrategien – herunder arbejdet med nationale interesser i havnene – er godt i gang. Det er dog et omfangsrigt arbejde, og derfor er det min forventning, at det kan være klar på den anden side af sommerferien,” siger transportminister Thomas Danielsen (V) i et skriftligt svar til Altinget.
Ministeren sagde i efteråret til Altinget, at regeringen forventede at kunne præsentere en “samlet havnestrategi” i første halvår af 2025.
I samme interview advarede transportministeren også kommunerne om at bygge på havnene – en kritik, ministeren senere skruede op for fra Folketingets talerstol.
“Jeg mener, at kommunerne flere steder i Danmark er en trussel mod en produktiv erhvervsudvikling på vores erhvervshavne,” sagde Thomas Danielsen.
Listen kan blandt andet forhindre boligbyggerier, hvis havnene er afgørende for at forsyne Danmark med fødevarer eller råstoffer, for udskibning af havvindmøller eller indgår i vigtige færgeforbindelser.
Tre brande siden 2006 i ”kommuneskrot” på havnen
Det er ikke forbigået manges opmærksomhed, at der har været brand på havnen tre gange siden 2006 i den type metal til genanvendelse, som til dagligt omtales ”kommuneskrot”. Det mest bemærkelsesværdige er imidlertid, at to af brandene skete indenfor to måneder i februar og april 2025.
”Vi var ved at implementere foranstaltninger mod brand efter branden i februar, da den anden brød ud efter aflæsning fra lastbil”, siger havnedirektør Heino Svenningsen. Jeg har taget konsekvensen efter de to brande og har nu lukket for modtagelse af denne type blandet jern og metal til genbrug, kaldet ”kommuneskrot”. Vi modtager det direkte fra kommunernes genbrugspladser – og det vil i praksis sige sorteret, som den enkelte borger gør det. Det er ikke godt nok – blandt andet kan vi finde batterier i de læs, vores operatør på havnen modtager – og det har jeg taget op med Kolding kommune for at finde en løsning. En brand kan jo lige så godt ske på genbrugspladsen eller under transport med lastbil, når det nu er i det enkelte læs, at brandene er opstået. Vi har pladser, som er godt indrettet, om ikke direkte til brand, så med meget kraftig afskærmning – det vil næppe løse problemet at flytte kommunernes jern- og metalrester ud i et industrikvarter – nej, vi skal have fat i kilden og sortere bedre”, slutter havnedirektøren.
Kolding Havn er vigtig for den grønne omstilling
Havnen i Kolding spiller en stadig større rolle i forhold til den grønne omstilling, dels fordi flere virksomheder lægger fragt af varer over på skibe, dels fordi havnen har fundet en niche inden for genbrug.
I mange år kørte en dansk virksomhed knust glas med lastbil til Portugal, hvor det smeltes om og bliver til flasker. Det blev med tiden til mange lastbiler. Nu bliver det knuste glas læsset på skibe i Kolding Havn og sejlet til Portugal.
Det er blot ét eksempel på, hvordan Kolding Havn får en større og større betydning i forhold til den grønne omstilling.
Det samme gælder også gammelt metal, der bliver til en ny ressource. Metallet bliver sejlet fra Kolding Havn til f.eks. Sverige, hvor det bliver smeltet om og anvendt til bl.a. stålplader, der kan indgå i nye produkter, som ved fremstilling af biler.
Et tredje eksempel er frøskaller fra korn, som tidligere blev smidt væk. Nu sejles skallerne til Kolding Havn, hvor de i presset form sendes videre til biogasanlæg og afgasses.
Kolding Havn har fundet en niche inden for den grønne omstilling. Samtidig oplever man også på havnen, at flere virksomheder begynder at bruge havnen frem for lastbiler. Denne tendens forstærkes som følge af en ny miljøafgift indført 1. januar 2025 på lastbiler.
”Skibsfarten er den mest CO2-venlige transportform. Vi oplever på Kolding Havn, at der kommer flere skibe, også indenrigs som fra Sjælland og Lolland. De kommer f.eks. med trækævler, der ikke er gode nok til møbler, men kan bruges til paller”, fortæller Heino Svenningsen, direktør for Kolding Havn og tilføjer:
”Vi tror, det er en udvikling, der er kommet for at blive, for virksomhederne har fokus på at nedbringe deres aftryk på klimaet, som kan aflæses i deres ESG-regnskaber”.