Søg
Close this search box.

Grønne indsatser

Strategi og initiativer
Vi vil være partner i den grønne udvikling og bidrage til Kolding Kommunes CO2 mål

Konkrete indsatsområder

Vi køber vindmøllestrøm, tilbyder grøn landstrøm til skibe og elektrificerer de store havnekraner, maskiner og køretøjer. Vi har favorabel pris til de grønneste skibe i havn.

Vi dokumenterer den grønne effekt i klimaregnskaber

Partnerskaber med havnens virksomheder

Kolding Havn har etableret et samarbejde med havnens virksomheder, hvor vi indsamler data til et samlet klimaregnskab for hele havnen. Havnens virksomheder har en naturlig interesse i den grønne udvikling – dels ud fra energi- og miljøhensyn, dels ud fra konkurrencehensyn. Det er ambitionen at tiltrække flere virksomheder til havnen med en grøn profil, herunder foretagender indenfor den cirkulære økonomi, fx med recycling eller upcycling af materialer, eventuelt ud fra affaldsprodukter.

Vi ønsker at udvikle flere grønne løsninger igennem partnerskaber med eksisterende eller kommende virksomheder på havnen.

Grønne skibe og tilbud om landstrøm

Som en del af den grønne indsats belønner Kolding Havn skibe med en høj miljøprofil – vi har en lavere skibsafgift for registrerede skibe med et Environmental Ship Index (ESI) med en score på 30 eller højere.

Vi tilbyder tilslutning af landstrøm til skibe i havn for at opnå en bedre miljøprofil under skibets ophold. Landstrømmen er etableret til at forsyne såvel skibe som vores store, elektriske havnekraner.

Læs mere om havnens strategier her.

Inden du fortsætter...

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og vær først til at få et samlet overblik over havnens aktiviteter