Søg
Close this search box.

Inden du fortsætter...

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og vær først til at få et samlet overblik over havnens aktiviteter

”HAVNENS DAG” – ÅBENT HUS MED AKTIVITETER FOR HELE FAMILIEN

Kolding Havn og havnens virksomheder holder ”åbent hus” lørdag d. 7. september 2019 kl. 13 – 16. Vi kalder det ”Havnens Dag”, hvor vi gerne vil vise den maritime verden frem og dele oplevelser med store og små på dagen. Der bliver noget for enhver smag: fra besøg med bus hos virksomhederne til aktiviteter og opvisning i havnebassinet, liv og festlighed på kajen, besøg på skibe og meget mere. Alle skal være så hjerteligt velkomne.

Action – jazz – konkurrencer

Er du til hurtig sejlads med RIB-båd fra havnen til fjorden – eller jazz ombord på sejlskibet FREM i inderhavnen? Skal du på bustur rundt på havnen og se vores aktive hverdag? Der er guide ombord og små konkurrencer undervejs.

Deltag i vores store konkurrencer med mulighed for at vinde 4.000 kr. til rejseoplevelser. Vi har indrettet en festplads på Nordhavnen, hvor vi gerne vil fejre sammen med dig – der vil være opvisninger med flyboard på vandet og en helikopter dukker op med redningsaktion.

Havnens Dag er for hele familien med aktiviteter lige fra MEGA-sandkassen med præmier for fundet ”guld” til ture og opvisning på vandet. Vi har naturligvis mulighed for mad og drikke eller en is på pladsen – tag plads ved borde og bænke eller gå på oplevelse.

Adgang og parkering

På dagen er der ikke adgang med bil på havnearealerne – men du kan tage bussen rundt på havnen eller citytoget sammen med de mindste.

Du finder festlighederne lige fra inderhavnen tæt på banegården (tunnel til havnen) og helt ud langs den nordlige kaj – gå venstre om havnebassinet og følg kajen til festpladsen.

Parkering sker på modsatte side af omfartsvejen Jens Holms Vej i forhold til aktiviteterne på ”Havnens Dag”. Jens Holms Vej er en del af hovedlandevej 170.

Følg også med på Facebook, på vores side Kolding Havn – hér kan du løbende finde endnu mere om ”Havnens Dag”.

Fakta: ”Havnens Dag” på erhvervshavnen Kolding Havn blev senest afholdt i 2015 – nu er tiden inde igen med en helt ny 2019-udgave med endnu flere aktiviteter. I mellemtiden er Kolding Havn fyldt 175 år – så endnu en grund til en festlig dag.

Læs flere historier her

Inden du fortsætter...

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og vær først til at få et samlet overblik over havnens aktiviteter