Søg
Close this search box.

Inden du fortsætter...

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og vær først til at få et samlet overblik over havnens aktiviteter

Kolding lystbådehavn

Vi er ret stolte af vores havne her i Kolding, både vores lystbådehavn og vores erhvervshavn. Vil du gerne blive klogere på, hvad Kolding Lystbådehavn er, eller er du i tvivl om, hvorvidt de to havne hænger sammen? Så læs med her.
billedet viser kolding erhvervshavn sammen med kolding lystbådehavn

Vi er ret stolte af vores havne her i Kolding, både vores lystbådehavn og vores erhvervshavn. Vil du gerne blive klogere på, hvad Kolding Lystbådehavn er, eller er du i tvivl om, hvorvidt de to havne hænger sammen? Så læs med her.

Du finder Lystbådehavnen i Kolding ved bunden af Kolding Fjord. Havnen dækker både over nord- og sydhavnen, og begge steder byder på gode faciliteter og en hyggelig atmosfære.

Lystbådehavnen er hjemsted for en bred række af lystbåde og yachter, og den smukke placering i fjorden gør den til en ret attraktiv destination for alle typer sejlere. Med blot 20 minutters gang ind til centrum er havnen også forholdsvis centralt beliggende og tæt på shoppingmulighederne i byen.

Kolding Lystbådehavn er også kendt for at være et nemt og sikkert sted at lægge til kaj. Nordhavnen har en dybde på 3 meter, og sydhavnen har en dybde på 2,5 meter, hvilket betyder, at større lystbåde og yachter let kan tilgå havnen uden større problemer.

Kolding Erhvervshavn og Kolding Lystbådehavn samarbejder

Selvom begge havne ligger i samme ende af fjorden, er det værd at bemærke, at Kolding Lystbådehavn er en selvejende institution og faktisk ikke er en del af Kolding Erhvervshavn. Vores erhvervshavn dækker primært arbejdsområder som fragt og industri, og havnen består af flere havnerelaterede virksomheder. Kolding Lystbådehavn er derimod en havn, der er designet til fritidssejlere og bådentusiaster, og har derfor intet med fragt erhvervet at gøre. Den erhvervsmæssige del tager vi os af på Kolding Erhvervshavn, naturligt nok.

Men faktisk er forholdet og samarbejdet mellem vores havne super godt, på trods af forskellige formål og drift. Vi har gennem årene haft et velfungerende samarbejde med lystbådehavnen, og vi ønsker begge at sikre en stadig udvikling og optimering af vores havne – mens den grønne kasket bliver placeret mere og mere solidt år for år.

Marina City bliver Koldings nye perle

Samarbejdet og planerne for fremtiden er også store. Faktisk er Kolding Erhvervshavn og Kolding Lystbådehavn involveret i Kolding Kommunes store projekt, Marina City. Marina City et centrum for husbyggeri i Kolding lige nu. ”Byen” skal være et nyt, bæredygtigt byområde, der inkluderer transport, byggeri, energi og dagliglivet i området.

Området her skal både skabe nye boliger, men også selve havnen skal have en god omgang renovering og udbygning. Den sydlige lystbådehavn skal nemlig udvides, så den også kan rumme alle både fra den nordlige lystbådehavn. Havnen kan blive en af de mest attraktive lystbådehavne i Danmark. Havnen skal derfor kunne rumme 1000 bådpladser, klubhus, bådehus og flere andre moderne faciliteter. 

Men hvorfor støtter Kolding Havn op om dette? 

Først og fremmest tilgodeser projektet også erhvervslivet i Kolding med selve etableringen, men også nye services i tilknytning til Marina City. Hertil fremmer det også turismen i byen og kommunen, hvilket vi som erhvervshavn kun kan støtte op om. 

Læs mere om Marina City her

Med andre ord selvom vi er 2 forskellige havne med forskellige formål, ser vi kun flere gode samarbejder i fremtiden som tilgodeser området, byen, turismen og erhvervslivet. Fælles om havnens og Kolding bys fortsatte udvikling.

Læs flere historier her

Inden du fortsætter...

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og vær først til at få et samlet overblik over havnens aktiviteter